Fik stjålet kreditkort i pirattaxa

Profilbillede
dato

Det endte med en dyr bytur for en 20-årig mand, da han natten til søndag omkring kl. 3.00 valgte at tage en pirattaxa hjem fra byen i Aarhus

Ifølge den 20-årige tog han imod tilbuddet om et billigt lift, da han gik på Frederiksgade. Han scannede sit kort ind i en mobil dankortterminal og tastede sin kode, men da den ikke virkede, meddelte chaufføren, at han fik turen gratis. 

Da turen var slut, gav chaufføren den 20-årige et hurtigt kram, inden de tog afsked, og først senere opdagede den unge mand, at hans kreditkort var stjålet, og at der var hævet flere tusinde kroner på det. 

Østjyllands Politi opfordrer endnu en gang til, at man aldrig benytter sig af pirattaxaer, da der er risiko for at blive udsat for tyveri eller røveri. Tag en rigtig taxa, brug offentlig transport eller få en ven eller et familiemedlem til at køre dig. En pirattaxa virker umiddelbart billig, men det kan vise sig at blive en rigtig dyr tur. 

**

Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Østjyllands Politi.
Kilde: Østjyllands Politi