Østjyllands politikreds har modtaget anmeldelser om fem indbrud i privat beboelse det seneste døgn. Heraf er tre indbrud blevet registreret i Aarhus-området.
På Marconivej i Viby J blev der begået indbrud mellem lørdag d. 7. februar kl. 08.00 og onsdag d. 11. februar kl. 10.40. Et andet indbrud fandt sted på Bogensegade i Aarhus C onsdag d. 11. februar mellem kl. 13.15 og kl. 16.00. Endelig blev der begået indbrud på Heimdalsvej i Åbyhøj onsdag d. 11. februar kl. 17.02.