Østjyllands politikreds har i det seneste døgn modtaget anmeldelser om fire indbrud i privat beboelse. Heraf er tre indbrud sket i Aarhus-området.
På Ivar Huitfeldts Gade i Aarhus N blev der onsdag den 28/1 begået indbrud mellem kl. 07.00 og kl. 13.33. Et andet indbrud fandt sted på Skt. Pauls Kirkeplads i Aarhus C samme dag mellem kl. 08.00 og kl. 13.45.
Derudover blev der også begået indbrud på Langballevej i Mårslet onsdag den 28/1 mellem kl. 11.05 og kl. 11.35.
Det fjerde indbrud blev anmeldt på Lundeparken i Odder og fandt sted mellem fredag den 23/1 kl. 10.00 og onsdag den 28/1 kl. 15.00.