Østjyllands politikreds har det seneste døgn modtaget anmeldelser om seks indbrud i privat beboelse. Heraf er tre indbrud blevet registreret i Aarhus.
På Molsgade i Aarhus C blev der begået indbrud tirsdag den 12. maj mellem kl. 07.30 og kl. 15.55. Et andet indbrud fandt sted på Rosenkrantzgade i Aarhus C, hvor tyvene slog til mellem fredag den 8. maj kl. 00.00 og mandag den 11. maj kl. 00.00.
Derudover blev der også anmeldt et indbrud på Martsvej i Aarhus V, som blev begået tirsdag den 12. maj mellem kl. 16.05 og kl. 16.20.