En række aarhusianske borgere har i løbet af weekenden været udsat for tyverier fra deres biler. 22 gange fik Østjyllands Politi anmeldelser fra bilejere, der kom ud til en knust rude og et gennemrodet køretøj på forskellige p-pladser rundt i Aarhus.
I flere af tilfældene var der stjålet værdigenstande i form af fx solbriller, airpods og lignende, mens der otte gange var stjålet autodele såsom airbags og rat.
Østjyllands Politi kigger nu nærmere på tyverierne for at se, om der kan være en sammenhæng mellem dem, selvom gerningsstederne ligger spredt rundt i Aarhus.
Borgerne opfordres til at følge disse råd:
• Parker et sted, hvor der er lys og evt. overvågning
• Tøm bilen for tasker og værdier
• Vis tyve, at der ikke er værdier ved fx at åbne handskerummet
• Ring 114, hvis du ser noget mistænkeligt på p-pladsen (fx personer, der kigger ind i biler)
**
Flere indbrud i biler i Aarhus
Kilde: Østjyllands Politi