Torsdag kl. 10.30 finder et grundlovsforhør sted ved Retten i Aarhus, hvor anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller en 32-årig mand. Manden er sigtet for vold mod en 40-årig mand i forbindelse med en hændelse, der fandt sted den 26. december ud for en adresse i Viby J.
Den 32-årige mand skulle angiveligt have væltet den 40-årige ned på jorden og efterfølgende sparket og slået ham flere gange. Den 40-årige pådrog sig skader, men kom ikke kritisk til skade. Episoden begyndte som en uenighed i forbindelse med en nabostrid.
Den 32-årige, som har flere sager om lignende kriminalitet bag sig, fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.