Mandag kl. 10.30 fremstiller Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi en 33-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Den 33-årige er sigtet for vidnetrusler og kvalificeret vold, begået mod en 18-årig mand og en 44-årig kvinde.
Hændelserne fandt sted søndag aften på en adresse i Aarhus V, hvor den 33-årige også er sigtet for at have begået hærværk på den 18-åriges bil. Vidnetruslerne mod den 44-årige kvinde strækker sig fra 1. januar 2024 til 13. november 2024.
Anklagemyndigheden har anmodet om, at grundlovsforhøret foregår for lukkede døre af hensyn til sagens videre opklaring. Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.