Grundlovsforhør i Aarhus: Kvinde sigtet for børnebortførelse

dato

Ved Retten i Aarhus kl. 09.30 i dag bliver en 43-årig kvinde fremstillet i grundlovsforhør. Anklagemyndigheden sigter kvinden for børnebortførelse, efter hun rejste ud af landet og holdt sin søn skjult for faren, som var blevet tildelt den fulde forældremyndighed.

Kvinden og hendes søn var væk fra Danmark fra den 22. november 2024 til den 22. marts 2026. Faren fik sin 6-årige søn udleveret af de bosniske myndigheder, mens kvinden blev tilbageholdt i Kroatien. Hun blev derefter udleveret til dansk politi, fløjet til Danmark og anholdt.

Kvinden blev i maj sidste år varetægtsfængslet in absentia i Retten i Aarhus, og hun bliver nu fremstillet på ny i Danmark.

Kilde: Østjyllands Politi