Østjyllands Politi fremstiller mandag kl. 11.00 en 23-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han sigtes for natten til mandag kl. 03.30 at have brudt ind i en restaurant på Frue Kirkeplads i Aarhus, hvor han stjal en pose med pant.
Derudover sigtes han for et indbrud i en lejlighed på Volden i Aarhus tilbage i januar, hvor han bl.a. stjal en højttaler og noget elektronik.
Kort efter anmeldelsen om indbruddet i restauranten natten til mandag anholdt en patrulje den 23-årige, der kom løbende med en stor pose pant cirka 100 meter fra gerningsstedet.
På baggrund af bl.a. DNA-spor kobles den 23-årige også sammen med indbruddet i januar.
**
Grundlovsforhør i Retten i Aarhus kl. 11.00
Kilde: Østjyllands Politi