Østjyllands Politi genfremstiller i dag kl. 11.00 ved Retten i Aarhus en 50-årig mand, som i går blev fremstillet in absentia, sigtet for grov vold og for overtrædelse af knivloven. En 65-årig mand blev varetægtsfænglet i fire uger i samme sag.
De to mænd blev anholdt på Lille Torv i Aarhus C natten til mandag kl. 03.54 efter anmeldelse om tumult mellem de to parter.
Anklagemyndigheden anmoder fortsat om lukkede døre, hvorfor Østjyllands Politi fortsat ikke har yderligere oplysninger om sagen.
Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 11.00
Kilde: Østjyllands Politi