Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus

dato

Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 11.30 to mænd i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. De to personer på hhv. 21 og 26 år er sigtet for forsøg på grov vold i forbindelse med et sammenstød på Silkeborgvej i Ceres-krydset i Aarhus C, hvor der blev anvendt stik- og slagvåben.

I alt fem personer blev anholdt i forbindelse med den voldelige episode, der angiveligt startede med en bevidst påkørsel af et køretøj, inden personerne i de involverede biler steg ud og konfronterede hinanden.

Vi har pt. ikke yderligere kommentarer til sagen, men du kan læse mere om episoden i vores pressemeddelelse om sagen, som vi udsendte mandag formiddag.

**

Kilde: Østjyllands Politi