Hashryger fanget i parkeringskælder og trafikuheld i Aarhus: Politiet har haft en travl uge

Profilbillede
dato

Rygning af joint i parkeringskælder

Torsdag kl. 14.23 observerede en civilpatrulje fra Østjyllands Politi en 31-årig mand, der røg en joint i en parkeringskælder på M.P. Bruuns Gade i Aarhus C.

Politiet henvendte sig til manden, der straks slukkede sin joint. Ved en efterfølgende visitation blev han fundet i besiddelse af to mindre klumper hash.

Hashen blev konfiskeret med henblik på senere beslaglæggelse, og manden blev sigtet for besiddelse af narkotika.


Trafikindsats i det vestlige Aarhus

Torsdag var betjente fra Østjyllands Politis Trafiksektion på en målrettet trafikindsats i det vestlige Aarhus.

Indsatsen var dog præget af det gode kælkevejr, da vejene var halvtomme og der var ikke mange bilister at holde øje med.

Sigtelserne fra indsatsen fordelte sig på følgende sager:

1 x kørsel uden kørekort

1 x brud på oplysningspligt

4 x brug af håndholdt mobiltelefon, klip

6 x manglende brug af sikkerhedssele

1 x forkert placering på vej

2 x manglende tegngivning

1 x uberettiget brug af havariblink

2 x kørekort ikke medbragt

1 x overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen, manglende CVR-nr.

1 x manglende lejekontrakt i udlejningsbil

Trafik

Torsdag kl. 18.47 skete der et trafikuheld på Marselis Boulevard i Aarhus C. Uheldet skete i krydset ved Dalgas Avenue, da en 29-årig mandlig bilist kørte ud i krydset og foretog et venstresving, hvor han overså en 63-årig kvindelig bilist, der kørte ligeud i krydset. Den 29-årige mand, der er hollandsk statsborger, blev sigtet for at have kørt ud i krydset før det var ryddet. Han blev kortvarigt anholdt og idømt en straksbøde på 2.000 kroner.

Fredag kl. 06.01 skete der et trafikuheld på P.O. Pedersens Vej i Aarhus N, hvor en 47-årig mandlig bilist gled på vejen og påkørte en lygtepæl. Der var ingen umiddelbare personskader. 

Kilde: Politiets Døgnrapport