Østjyllands politikreds har modtaget anmeldelser om tre indbrud i privat beboelse inden for det seneste døgn. To af indbruddene fandt sted i Højbjerg, Aarhus, mens det tredje blev begået i Randers SØ.
På Michael Anchers Vej i Højbjerg blev der begået indbrud mellem onsdag d. 27/5 kl. 23.00 og torsdag d. 28/5 kl. 07.00. Et andet indbrud i Højbjerg blev anmeldt på Ryslingevej, hvor indbruddet fandt sted torsdag d. 28/5 kl. 12.34.
I Randers SØ blev der begået indbrud på Aresvej torsdag d. 28/5 mellem kl. 10.05 og kl. 10.10.