Kontrol i Viby J: Kvinde fra Columbia mistænkt for menneskehandel

dato

Betjente fra Østjyllands Politis Udlændingesektion har for nyligt gennemført kontroller i Randers, Aarhus og omegn med fokus på adresser med mulig bordeldrift. Formålet med kontrollerne var at finde udlændinge, der opholdt sig eller arbejdede ulovligt i Danmark.

Under en kontrol på en adresse i Viby J stødte betjentene på en 29-årig kvinde fra Columbia, der arbejdede som prostitueret uden gyldig arbejdstilladelse. Kvinden blev taget med til politistationen, hvor hendes sag blev forelagt Center for Menneskehandel.

Center for Menneskehandel vurderede, at kvinden har været udsat for menneskehandel, og hun blev derfor overdraget til centerets varetægt. På de øvrige kontrollerede adresser var arbejds- og opholdstilladelserne i orden.

Kilde: Østjyllands Politi
Mest læste artikler