Kravlede op i kran og blev sigtet for husfredskrænkelse

dato

Torsdag kl. 05.30 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en person var kravlet op i en kran på en byggeplads på Kalkværksvej i Aarhus C, hvor der ellers var tydeligt skiltet med, at der var adgang forbudt for uvedkommende.

Ifølge anmeldelsen befandt personen sig omkring 90 meter oppe i en kran, og politiet blev derfor sendt til stedet for at hjælpe med at få kvinden ned i god behold.

Da vedkommende igen var kommet ned på jorden nogle timer senere, blev hun sigtet for husfredskrænkelse ved at have forceret hegnet til byggepladsen og efterfølgende klatret op i kranen. Hun blev i samme forbindelse anholdt.

Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen.

**

Kilde: Østjyllands Politi