Kvinde anholdt Sigtet for at ville sælge tramadol

dato

En patrulje fra Østjyllands Politi fik søndag kl. 23.49 mistanke til en kvinde, som holdt i en bil på en p-plads på Torpevænget i Aarhus V. 

Da betjentene gik hen til bilen, traf de en 23-årig kvinde, som sad bag rattet med tre joints i skødet. Hun blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og visiteret, og bilen blev ransaget. 

I lommerne på kvinden fandt patruljen en kniv og nogle tusinde kroner i kontanter, og i bilen lå flere kontanter og nogle hundrede tramadolpiller. På baggrund af fundene blev den 23-årige anholdt og sigtet for overtrædelse af knivloven og for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg. 

**

Kilde: Østjyllands Politi