En 69-årig kvinde blev mandag morgen kl. 09:05 udsat for gaderøveri på Langenæs Allé i Aarhus. Kvinden forklarede, at hun havde været ude at gå, da hun pludselig blev skubbet omkuld bagfra, hvorefter en ukendt gerningsmand tog hendes taske og løb fra stedet. Tasken, som manden stak af med, var lilla.
Manden beskrives som:
- Mellemøstlig af udseende
- 185-190 cm høj
- Almindelig kropsbygning
- Mørk hudtone og kort, sort hår
- Iført sort hættetrøje, sorte joggingbukser og grå kondisko
Østjyllands Politi høre gerne fra vidner eller andre, der kan have oplysninger om manden, på telefon 114.
Kilde: Østjyllands Politi