Mand anholdt for narko på Bryggervej i Risskov

dato

Mandag aften kl. 23.55 rettede en patrulje fra Østjyllands Politi henvendelse til en mandlig bilist på Bryggervej i Risskov. Betjentene blev mødt af en kraftig hashlugt fra bilens kabine, og bilisten virkede meget nervøs over politiets tilstedeværelse.

Føreren, en 43-årig mand, blev sigtet for at have overtrådt loven om euforiserende stoffer. Under ransagningen af køretøjet fandt politiet to plastposer indeholdende flere forskellige mindre salgsposer med skunk og hash. Desuden havde den 43-årige mand nogle tusinde kroner i kontanter i sin bæltetaske.

Den 43-årige mand blev sigtet for salg af narko og anholdt på stedet.

Kilde: Politiets Døgnrapport