Et slagsmål ud for Casino Royal på Store Torv i Aarhus C blev anmeldt kl. 02.05. Politiet havde hurtigt en patrulje fremme, og et vidne udpegede den mand, der nu er sigtet.
Da politiet ville tage kontakt til manden, løb han fra stedet. Han blev anholdt efter en kort eftersættelse til fods og indbragt til politigården i Aarhus. Manden er sigtet for to voldsforhold ud for Casino Royal.
Politiet søger vidner, der var til stede ved Casino Royal i nat mellem kl. 02.00 og 02.15. Oplysninger kan gives til politiet på telefon 114.
Kilde: Østjyllands Politi