Midlertidigt militært område på Aarhus Havn

Profilbillede
dato

I løbet af uge 33 ankommer ca. 1.200 stk. amerikansk militært materiel og køretøjer til Aarhus Havn med to forskellige skibe. I den forbindelse bliver der oprettet et MMO (midlertidigt militært område) på et i forvejen afspærret havneområde.

I forbindelse med den danske værtsnationsstøtte til USA vil der igen ankomme amerikanske køretøjer og militært materiel til Aarhus Havn.

 

Der vil derfor blive oprettet et midlertidigt militært område - også kendt som et MMO - på havnen i Aarhus på et aflukket havneområde, hvor der i forvejen ikke er adgang for offentligheden. MMO'et vil være gældende fra torsdag d. 15/8 kl. 17.00.

 

De amerikanske enheder vil ankomme med to forskellige skibe: ARC Patriot og ARC Independence, og der vil i perioden være amerikanske soldater i området omkring havnen til at bistå med den videre transport af materiellet. De omkring 150 amerikanske soldater vil være indkvarteret i en lejr opsat på havnen.

 

Læs mere om skibenes ankomst i pressemeddelelsen fra Forsvarskommandoen her.

 

Den danske værtsnationsstøtte består i at støtte en planlagt rotation af amerikanske enheder til Operation Atlantic Resolve – USA’s styrkede tilstedeværelse i Europa. Den danske værtsnationsstøtte går også under navnet Host Nation Support - HNS.

 

Amerikanske styrker har tidligere på året sendt materiel gennem Aarhus i forbindelse med tropperotation tilbage i januar. Den gang foregik det uden større gener for trafikafviklingen og lign. på Aarhus Havn, og Østjyllands Politi har heller ingen forventning om, at borgerne i denne omgang mærker betydelige ændringer i hverdagen ved ankomsten af det militære udstyr på de to fragtskibe senere på ugen.

 

Forsvaret afholder et pressearrangement med mulighed for at tage billeder under losningen af materiel og køretøjer samt interview med relevante talspersoner. Arrangementet finder sted torsdag d. 17. august 2023 fra kl. 12.00 til 14.00.

 

Bemærk, at tidspunktet kan ændre sig, da skibet fortsat er undervejs.

 

Læs mere på Forsvarets hjemmeside.

Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Østjyllands Politi.
Kilde: Østjyllands Politi