Torsdag kl. 16.57 foretog specialpatruljen en ransagning af en lejlighed i Aarhus V efter et tip om narkosalg på stedet. En 28-årig kvinde åbnede døren for betjentene, som straks påbegyndte ransagningen af lejligheden, hvor kvinden boede.
Under ransagningen kom en 30-årig mand, der også boede i lejligheden, hjem. Han blev gjort bekendt med grunden til politiets besøg. Betjentene fandt hash, kokain og flere hundrede gram amfetamin gemt i skabe og fryser. Derudover blev der fundet flere kontanter, som formodes at stamme fra narkosalg.
Både den 28-årige kvinde og den 30-årige mand blev sigtet for salg af narko.