Nyt fra Aarhus i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Aarhus er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 10.00

Østjyllands Politi fremstiller fredag kl. 10.00 en 32-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han sigtes for sammen med en 33-årig mand at have begået indbrud i en villa på Safirvej i Skødstrup torsdag omkring kl. 9.30. 

Begge mænd blev anholdt efter et godt tip fra en opmærksom borger. 

Borgeren ringede til politiet torsdag lidt over kl. 13.00, da han så to mænd slæbe rundt med nogle møbler ved et skovstykke syd for Skødstrup. Mændene var i færd med at lægge møblerne ind i en lille bil, og borgeren syntes, at det hele virkede noget mistænkeligt. Han kontaktede derfor politiet og gav et godt signalement samt nummerplade på bilen. 

En patrulje var kort efter fremme i området, og på vej hen mod skovstykket, så de mændene i bilen køre på Djurslandsmotorvejen. Betjentene fik hurtigt bragt bilen til standsning, og da der inde i den lå tre stole, som stammede fra et indbrud på Safirvej i Skødstrup tidligere på dagen, blev begge mænd anholdt og sigtet for indbrud. 

Den 32-årige er fornyligt prøveløsladt efter en dom for lignende kriminalitet, og det blev derfor vurderet, at der var grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling. 

Den 33-årige blev løsladt, da det blev vurderet, at der ikke umiddelbart var grundlag for fremstilling.

**

 

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 11.30

Østjyllands Politi fremstiller fredag kl. 11.30 en 28-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus

Han sigtes for natten til fredag at have brudt ind i en villa på Østergade i Odder, hvor han både stjal kontanter og nogle jakker, ligesom han også sigtes for at have stjålet en kasse sodavand fra en åben garage. 

Den 28-årige, der blev anholdt ved sin bopæl i Odder lidt over kl. 01.00, har flere sager om berigelseskriminalitet, og han fremstilles derfor i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling. 

**

 

Færdselsindsats i Aarhus Vest

Torsdag aften foretog Østjyllands Politi en færdselsindsats i det vestlige Aarhus, og det gav flere sigtelser. De fleste til bilister, men også nogle enkelte til trafikanter på løbehjul

 

En 30-årig mandlig bilist gjorde sig på ti sekunder fortjent til to klip i kørekortet på Hejredalsvej i Brabrand, da han først kørte ud foran en patrulje, inden han overhalede et andet køretøj trods spærrelinjer på vejen.

 

Blot ca. 75 meter senere foretog han endnu en overhaling igen over spærrelinjerne. Den 30-årige mand blev derfor bragt til standsning, hvor han til politiet forklarede, at "han havde travlt". 

 

Han skal de næste tre år køre pænt og sørge for at have mindre travlt, da næste klip vil udløse en betinget frakendelse.

Torsdagens færdselsindsats gav samlet følgende resultater:
 
•         Antal sigtede personer i alt = 26
•         Antal sigtelser i alt = 31
-          5 Hastighed (klip, by)

-          1 Hastighed (Motorvej)

-          2 kørsel m. mobiltlf. 
-          2 Tonet forreste sideruder
-          2 Lov om godstransport
-          2 Forkert lygteføring
-          2 overskredet spærrelinje ved overhaling
-          2 Unødig brug af horn
-          2 Lov om euf.
-          2 sikkerhedsseler
-          1 kørsel mod færdselsretningen
-          1 Løbehjul uden hjelm
-          1 Løbehjul uden lys
-          1 Forkert placering før svingning
-          1 Undladt at sikre køretøjet, ej medtaget nøgle
-          1 Venstresving forbudt
-          1 Manglende lejekontrakt ved udlejningskøretøj
-          1 våbenlov (peberspray)

 

**

 

Kokain, penge og våben beslaglagt

Østjyllands Politi reagerede torsdag eftermiddag på tip om et muligt narkosalg på en adresse i Randers NV, og det førte til anholdelse af en 38-årig mand. 
Under en ransagning på adressen fandt betjentene nemlig noget kokain, en del ulovlige piller, flere salgsposer og et større kontantbeløb. Kokain og penge blev beslaglagt, og den 38-årige blev anholdt og sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg. 

Da der også lå et par macheter, en totenschlæger og noget ulovligt fyrværkeri, blev han også sigtet for overtrædelse af knivloven, våbenloven og fyrværkeriloven.

**

Ung mand sigtet efter fund af ulovlige piller

Østjyllands Politis specialpatrulje rykkede torsdag omkring kl. 22.00 ud til en adresse i Randers SØ, hvor de havde mistanke om, at der var narkotika.

Under en ransagning fandt betjentene en mindre mængde ulovlige piller, som en 16-årig ung mand erkendte var hans. Fundet fik politiet til at ransage en anden adresse i Randers-området, som den 16-årige har tilknytning til. 

Her blev der fundet en større mængde ulovlige piller, og den 16-årige blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.

**

 

Fandt stoffer i biler

Ved tre forskellige lejligheder fandt Østjyllands Politi narkotika i biler på vejene i og omkring Aarhus.  

Torsdag kl. 17.38 foretog en patrulje en rutinekontrol af et køretøj på Silkeborgvej i Åbyhøj. Føreren – en 20-årig mand – viste sig at være i besiddelse af flere poser med hash og skunk, og han blev derfor sigtet for salg af euforiserende stoffer.

I forbindelse med en anden kontrol af et køretøj kl. 21.17, denne gang på Blomstervej i Tilst, kunne en patrulje fra Østjyllands Politi fornemme en kraftig lugt af hash fra kabinen på bilen. I et rum under bilens rat fandt betjentene en mindre mængde hash, som en 24-årig mand blev sigtet for at være i besiddelse af. På bagsædet af bilen blev der i en taske desuden fundet en peberspray, der – ligesom stofferne – blev beslaglagt. 

På Viborgvej i Aarhus C blev en personbil kort efter midnat bragt til standsning, hvor den 42-årige mandlige chauffør viste sig at være i besiddelse af ulovlige stoffer. Ved en ransagning af mandens køretøj fandt politiet en pose med kokain, og den 42-årige mand blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

**

 

Færdsel

Torsdag kl. 06.55 skete der et færdselsuheld på Landevejen i Eskerod ved Hornslet, hvor to biler kørte sammen. En 40-årig kvinde kom kørende i vestlig retning, da hun foretog et venstresving på Landevejen for at køre ind på tilkørslen til Djurslandmotorvejen. Kvinden blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt, da hun i forbindelse med venstresvinget kørte ind i en 37-årig mandlig bilist, der kom kørende ligeud på Landevejen i østlig retning. Ingen personer kom umiddelbart til skade i forbindelse med sammenstødet.

Torsdag kl. 07.57 skete der et færdselsuheld på Herredsvej i Aarhus C, hvor en 25-årig mandlig bilist påkørte en 19-årig kvinde på løbehjul. Kvinden pådrog sig nogle skader og blev kørt med ambulance til hospitalet for observation. Den 25-årige bilist blev sigtet for at køre over for rødt lys, da han havde foretaget et venstresving i krydset ved Hasle Ringvej, hvor kvinden var kommet kørende på løbehjul overfor grønt lys.

Torsdag kl. 08.36 skete der et færdselsuheld på Viborgvej i Lading ved Sabro, hvor to biler kørte sammen. En 25-årig mandlig bilist foretog et venstresving ad Møllebakken, da han påkørte en 44-årig mand, der kom kørende i bil ad Viborgvej i nordgående retning i bil. Der skete en del materielle skader på begge de involverede køretøjer, men ingen personer kom umiddelbart til skade i forbindelse med sammenstødet.

Torsdag kl. 08.40 skete der et færdselsuheld på Skanderborgvej i Viby J i krydset med Grøndalsvej. En 33-årig kvinde mistede herredømmet over sit køretøj grundet opbremsning for rødt lys i glat føre, hvormed hun påkørte en 45-årig kvindelig bilist, der svingede til venstre ind på Grøndalsvej i nordgående retning. Den 33-årige blev sigtet for episoden, men ingen personer kom umiddelbart til skade.

Torsdag kl. 13.20 skete der et færdselsuheld på Djurslandmotorvejen i vestgående retning, hvor to køretøjer i hver sin kørebane på ukendt vis ramte hinanden. Begge køretøjer standsede efterfølgende i nødsporet, men ingen af de involverede chauffører – en 69-årig kvinde og en 45-kvinde – havde til politiet en god forklaring på, hvordan uheldet var opstået. Ingen personer kom til skade i forbindelse med episoden.

Torsdag kl. 16.20 skete der endnu et færdselsuheld på Djurslandmotorvejen nær Trige, hvor en 36-årig mandlig bilist påkørte en forankørende i forbindelse med kødannelse og opbremsning på motorvejen. Muligvis grundet glat føre var det ikke muligt at få bremset inden påkørslen, og den 36-årige blev derfor sigtet for ikke at holde nok afstand til den forankørende. Der skete en del materiel skade i forbindelse med uheldet, men ingen personer kom umiddelbart til skade.

Torsdag kl. 20.50 blev en 21-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Ringvej Syd i Højbjerg. 

Natten til fredag kl. 00.50 blev en 22-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Jens Juuls Vej i Viby. 

Natten til fredag kl. 01.03 blev en 27-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Kulkajen i Randers NØ. Da han havde en mindre mængde kokain på sig, blev han også sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. 

Natten til fredag kl. 01.26 blev en 30-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Grenåvej i Randers SV. 

Natten til fredag kl. 02.18 blev en 44-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Næringen i Risskov. Det kostede ham endnu en sigtelse, da han forsøgte at udgive sig for at være en anden. 

Natten til fredag kl. 02.35 blev en 25-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for sprit- og narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Hovedgaden i Allingåbro. 

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt seks indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds. 

På Georgsmindevej i Hjortshøj begået torsdag d. 19/1 kl. 06.32
På Safirvej i Skødstrup begået torsdag d. 19/1 mellem kl. 07.58 og kl. 11.02
På Højtoftevej i Risskov begået torsdag d. 19/1 mellem kl. 08.00 og kl. 12.00
På P.P. Ørums Gade i Aarhus C begået mellem torsdag d. 5/1 kl. 00.00 og tirsdag d. 17/1 kl. 17.00
På Holmstruphøjvej i Aarhus V begået torsdag d. 19/1 kl. 14.23
På Solvangs Allé i Grenaa begået natten til fredag d. 20/1 kl. 00.15
 
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Østjyllands Politi.
Kilde: Østjyllands Politi