Nyt fra Aarhus i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Aarhus er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i dag.

 

**

 

Kørte med promille over 2,0 og fik beslaglagt bilen

Mandag kl. 07.01 fik Østjyllands Politi en henvendelse fra en 58-årig mandlig bilist, der havde kørt på Havnevej i Grenaa bag ved en varebil, der kørte noget usikkert og slingrede en del. Pludselig svingede varebilen til venstre ad Hornsleths Allé, hvor den var kørt ind over fortovet og havde ramt et vejskilt.

Den 58-årige mand kunne se, at bilen holdt stille, men at der stadig sad nogen bag rattet, og han vendte derfor rundt for at tjekke, om føreren af varebilen var ok. Da manden gik hen til varebilen, kunne han se, at den kvindelige fører kørte frem og tilbage for at komme fri at det vejskilt, hun havde påkørt.

Da den 58-årige mand tog kontakt til kvinden, fik han staks mistanke om, at hun var påvirket, og han kontaktede derfor politiet, der bad ham om at forsøge at få fat i bilnøglerne, så kvinden ikke kunne køre videre.

Det lykkedes den 58-årige mand at få nøglerne ud af tændingen, hvorefter kvinden steg ud af bilen og begyndte at forlade stedet til fods. Den 58-årige mand fik hende dog retur til bilen, hvor de afventede politiet.

Da politiet ankom til stedet, blev den 48-årige kvinde alkometertestet, og det afslørede, at hun havde en promille over 2,0, hvorefter hun blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, og bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

Det viste sig også, at kvinden allerede havde fået administrativt inddraget førerretten, hvorfor hun også blev sigtet for kørsel uden førerret. Senere på dagen blev varebilens 60-årige mandlige ejer desuden sigtet for at have overladt førerretten til en person uden kørekort.

**

 

Fandt narko og knojern i lejlighed

Mandag kl. 19.24 besøgte en patrulje en adresse i Randers SV, hvor betjentene havde mistanke om, at der blev opbevaret og solgt narkotika. På stedet traf betjentene lejlighedens 39-årige mandlige beboer, der blev gjort bekendt med, at politiet ville ransage lejligheden.

Under ransagningen fandt betjentene lidt hash og nogle joints, som den 39-årige mand blev sigtet for besiddelse af, samt en del amfetamin, som formodes var til videresalg, hvorfor han også blev sigtet for forsøg på salg af narkotika. Derudover blev han sigtet for overtrædelse af våbenloven, idet betjentene også fandt et knojern.

**

 

Færdsel

Mandag kl. 06.54 skete der et færdselsuheld på Nordjyske Motorvej ved Hinnerup, da en 44-årig mandlig bilist på grund af meget vand på vejen mistede herredømmet over sin bil og påkørte autoværnet i midterrabatten. Der skete umiddelbart kun materiel skade ved uheldet.

Mandag kl. 07.58 skete der et færdselsuheld på Nordjyske Motorvej ved Aarhus N, da en 39-årig mandlig bilist på vej ad afkørselsrampen mistede herredømmet over sin bil, hvorefter han påkørte autoværnet og snurrede rundt, så bilen endte i rabatten på den anden side af vejen. Der skete umiddelbart kun materiel skade ved uheldet. Den 39-årige mand blev sigtet for ikke at have udvist tilstrækkelig agtpågivenhed.

Mandag kl. 15.36 skete der et færdselsuheld i krydset Aarhusvej/Vorup Kirkevej i Randers SV. En 55-årig mandlig bilist kom kørende ad Aarhusvej, da han i krydset ved Vorup Kirkevej kørte over for rødt lys og påkørte en anden bil, ført af en 51-årig mand. Der skete umiddelbart kun materiel skade som følge af sammenstødet. Den 55-årige mand blev sigtet for at have kørt frem for rødt lys.

Mandag kl. 19.58 blev en 28-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel og for narkobesiddelse, da han blev standset af en patrulje på Hammershusvej i Aarhus V.

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt 10 indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

  • På Stjernevej i Randers NØ begået mellem søndag den 24/7 kl. 16.00 og mandag den 25/7 kl. 07.30
  • På Saloparken i Odder begået mandag den 25/7 kl. 01.40
  • På Engdalsvej i Brabrand begået mandag den 25/7 kl. 08.25
  • På Saloparken i Odder begået mellem søndag den 24/7 kl. 18.00 og mandag den 25/7 kl. 08.30
  • På Murervej i Randers NV begået mellem lørdag den 23/7 kl. 11.15 og mandag den 25/7 kl. 09.00
  • På Saloparken i Odder begået mellem fredag den 22/7 kl. 10.15 og mandag den 25/7 kl. 11.50
  • På Saloparken i Odder begået mellem mandag den 18/7 kl. 12.00 og mandag den 25/7 kl. 14.30
  • På Vagtelvej i Kolind begået mellem søndag den 24/7 kl. 17.00 og mandag den 25/7 kl. 17.00
  • På Mosegårdsparken i Spørring, Trige begået fredag den 22/7 kl. 13.00
  • På Søkrogen i Odder begået mellem fredag den 15/7 kl. 12.00 og mandag den 25/7 kl. 21.50
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Østjyllands Politi.
Kilde: Østjyllands Politi