Nyt fra Aarhus i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Aarhus er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Døgnrapport fra Østjyllands politi lørdag den 19. marts 2022.

 

Østjyllands politi har ingen fremstillinger i grundlovsforhør i dag.

Uddrag af det seneste døgns hændelser:

 

Kørsel i frakendelsestiden endte med konfiskation af bilen:
Fredag kl. 1710 blev en bil standset på Merkurvej i Randers, og da patruljen konstaterede, at føreren var frakendt førerretten, blev han sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Da det var 3. gang han blev sigtet for tilsvarende, blev hans bil konfiskeret.

 

Forsøg på indbrud i villa og tyveri af cykel:
En 28 årig mand fra Aarhus N forsøgte fredag kl. 2203 at skaffe sig adgang til en villa på Toftebakken i Egå ved at knuse en rude. Han stak dog af fra stedet, men blev indhentet af et vidne, der tilbageholdt ham indtil politiet kom frem. Han blev anholdt, sigtet for forsøg på indbrud, og da han var kørende på en stjålet cykel, fik han endnu en sigtelse i baglommen.
Løsladt efter afhøring.

Færdsel:
Fredag kl. 18.11 blev en 23-årig mandlig billist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Holmevej i 8270 Højbjerg.

Fredag kl. 19.00 blev en 32-årig mandlig billist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Paludan-Müllers Vej i 8210 Aarhus V.
Fredag kl. 21.36 blev en 24-årig mandlig billist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Gustav Holms Vej i 8200 Aarhus N.
Fredag kl. 21.57 blev en 22-årig mandlig billist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Bodøvej i 8200 Aarhus N.
Fredag kl. 23.47 blev en 58-årig mandlig billist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Prins Knuds Vej i 8240 Risskov.

Lørdag kl. 02.25 blev en 17-årig mandlig billist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Strandgårdshøj i 8400 Ebeltoft.

Der er det seneste døgn anmeldt 5 indbrud i privat beboelse i Østjyllands Politikreds.
På Kaj Munks Vej i 8260 Viby J. begået mellem tirsdag 8/3 kl. 14.00 og den 18/3 kl 16.15.

På Christianslund i 8300 Odder begået søndag 13/3 mellem kl. 14.00 og 16.00.
På Dybkjærvej i 8200 Aarhus N. begået fredag 18/3 kl. 22.00.
På Vardøgade i 8200 Aarhus N. begået mellem fredag den 18/3 kl. 14.00 og fredag 18/3 kl. 23.00.
På Stendalsvej i 8210 Aarhus V. begået lørdag 19/3 kl. 0642.

 

Per Bennekov, vagtchef

 
Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Østjyllands Politi.
Kilde: Østjyllands Politi