Aarhus er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør.
**
Sigtet for at sælge narko
Mandag kl. 20.58 var en patrulje fra lokalpolitiet i Aarhus Vest forbi en kældergang på Gudrunsvej i Brabrand, hvor betjentene havde mistanke om, at der blev handlet med narko. På stedet befandt sig en 24-årig mand, der blev fundet i besiddelse af en del hash, der var fordelt i hans lommer og en bæltetaske.
Der blev også fundet flere færdigrullede joints, der lå på en campingstol lige inden for døren. Den 24-årige mand blev også fundet i besiddelse af et større kontantbeløb, og han blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse af narkotika med henblik på salg.
**
Forsøgte at sælge skunk i Rådhusparken
Mandag kl. 14.09 var betjente fra Østjyllands Politis specialpatrulje en tur i Rådhusparken i Aarhus, hvor de observerede to mænd, der udviste en mistænkelig adfærd. Da de to mænd gik hver til sit, tog betjentene først kontakt til den ene, en 30-årig mand, der oplyste, at den anden netop havde forsøgt at sælge skunk til ham, men at han havde afvist. Han blev da heller ikke fundet i besiddelse af noget.
Herefter tog betjentene kontakt til den anden, en 55-årig mand, der blev gjort bekendt med, at betjentene ville visitere ham. I den forbindelse forsøgte han at skaffe sig af med en pose skunk ved at kaste den fra sig. Han blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse af narkotika.
**
Brand viste sig et være digitale flammer
Mandag kl. 20.13 fik Østjyllands Politi via 112 en anmeldelse om, at der var brand i en lejlighed på Fuglevænget i Grenaa. Der blev straks sendt flere patruljer til adressen, hvor der dog ikke umiddelbart kunne ses hverken flammer eller røg. Det viste sig, at det, anmelderen havde set, var en tv-skærm, hvorpå der var et billede af nogle flammer. Der blev derfor hverken behov for politi eller brandvæsen.
**
Færdsel
Mandag kl. 07.10 skete der et færdselsuheld på Herredsvej i Aarhus V. To biler, ført af en henholdsvis en 63-årig kvinde og en 53-årig kvinde, holdt for rødt lys på Herredsvej, da en 59-årig mandlig bilist kom kørende bagfra og overså, at bilerne foran holdt stille. Han påkørte derfor den 63-årige kvindes bil, der efterfølgende blev skubbet frem i den 53-årige kvindes bil, der blev skubbet ud i anden vognbane, hvor der dog ikke var nogen biler. Ingen af parterne kom umiddelbart til skade, men bilerne spærrede for trafikken, hvilket gav lidt trafikale udfordringer. Den 59-årige mand blev sigtet for ikke at have holdt tilstrækkelig afstand til forankørende.
Mandag kl. 10.58 skete der et færdselsuheld på Søren Frichs Vej i Åbyhøj, hvor to biler, ført af en 58-årig mand og en 25-årig kvinde, kørte sammen i forbindelse med noget vejarbejde. Der skete kun mindre materiel skade ved sammenstødet.
Mandag kl. 13.18 blev en 28-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Grenåvej i Rønde.
Mandag kl. 20.52 blev en 23-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Fenrisvej i Aarhus V. En 22-årig mand, der sad som passager i bilen, blev desuden sigtet for narkobesiddelse, da der blev fundet en joint under ransagning af bilen.
**
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.
- På Chr. Wærums Gade i Aarhus C begået mellem søndag den 9/1 kl. 16.00 og mandag den 10/1 kl. 13.30
- På Gammel Landevej i Spørring, Trige begået mandag den 10/1 mellem kl. 07.00 og kl. 16.43
- På Damvænget i Tranbjerg begået mandag den 10/1 mellem kl. 07.00 og kl. 17.30