Aarhus er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Der er p.t. ingen planlagte grundlovsforhør i politikredsen i dag.
***
Et roligt døgn i Østjylland
Det forgangne døgn er forløbet uden de helt store hændelser. Vi har igen været til stede i bylivet med fodpatruljer og kørende patruljer. Befolkningen viste ligeledes igen deres begejstring for, at nattelivet er åbnet helt op.
Frem til omkring kl. 0300 var det forløbet uden de store problemer, men derefter var der flere personer, der havde fået en tår over tørsten.
Vi har således 5 anholdte i Aarhus, der er sigtet for overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen. Derudover var der 3 personer i henholdsvis Aarhus og Randers, der havde fået så meget at drikke, at de skulle ind at sove den ud i detentionen.
***
Færdsel
Lørdag kl. 09:21 blev en 21-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han var blevet stoppet af en patrulje på Tørvebryggen i 8900 Randers C.
Lørdag kl. 19:34 blev en 63-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han var blevet stoppet af en patrulje i rundkørslen ved Djurslandmotorvejen i 8520 Lystrup.
Søndag kl. 00:38 blev 20-årig mandlig blist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han var blevet stoppet af en patrulje på Skovlyvej i 8930 Randers NØ.
Søndag kl. 01:23 blev en 43-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han var blevet stoppet af en patrulje på Hadsundvej i 8930 Randers NØ.
Søndag kl. 03:15 blev en 27-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han var blevet stoppet af en patrulje i krydset Åby Ringvej/Viborgvej i 8210 Aarhus V.
***
Indbrud
Der er i det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privatbeboelse i Østjyllands Politikreds.
På Skæringvangen i 8250 Egå begået den 5/2 mellem kl. 18:20 og 18:30.
På Ewaldsgade i 8000 Aarhus C begået mellem 4/2 kl. 23:00 og den 5/2 kl. 08:00.
På Asmusgårdsvej i 8520 Lystrup begået mellem den 1/2 kl. 11:00 og den 5/2 kl. 10:30.