Aarhus er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Fremstilling i Retten i Aarhus kl. 11.00
Østjyllands Politi fremstiller kl. 11.00 i Retten i Aarhus en 24-årig mand, der sigtes for forsøg på manddrab og grov vold.
Den 24-årige blev anholdt fredag aften efter at være blevet udpeget af vidner som fører af en personbil, der kl. 20.55 påkørte en 31-årig mand foran restaurant Zyara i Aarhus Vest. Den 31-årige kom ikke umiddelbart alvorligt til skade ved påkørslen, men efter episoden opstod der tumult på stedet. Ingen øvrige personer blev ramt af bilen, og ingen kom umiddlbart alvorligt til skade under episoden.
Anklager anmoder om, at fremstillingen foregår bag lukkede døre.
Færdsel
Fredag kl. 11.31 kørte en 33-årig kvindelig bilist ad Stokagervej i Langå, hvor hun svingede til venstre på Hammelvej, uden at holde tilbage for ubetinget vigepligt. Hun forårsagede derved sammenstød med en 57-årig mandlig bilist, der kørte i sydvestlig retning på Hammelvej.
Den 57-årige mand blev kørt på hospitalet.
En 48-årig kvindelig bilist kørte ad Herredsvej i sydlig retning, hvor hun i krydset med Hasle Ringvej holdt for rødt i højresvingsbanen. Da lysreguleringen skiftede til grønt, kørte den 48-årige ligeud i stedet for at svinge til højre, hvorved hun kørte ind i en 52-årig kvindelig bilist, som kørte ad Hasle Ringvej i østlig retning. Der skete alene materiel skade.
En færdselsbetjent kørte i bil i vestlig retning på Djurslandsmotorvejen, han satte farten ned, hvilket en bagfrakommende 56-årig mandlig bilist ikke opdagede, hvorved han kørte op bag i bilen, ført af færdselsbetjenten. Der skete alene materiel skade.
En 40-årig mand førte personbil ad Ballevej, i Trustrup uagtet han var narkopåvirket og ikke havde generhvervet førerretten.
Han blev sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand og for kørsel i frakendelsestiden.
I det forløbne døgn har Østjyllands Politi standset og sigtet fire personer for kørsel uden førerret og to for kørsel i frakendelsestiden.
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt et enkelt indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikredsRisvang Allé 8200 Århus N sket mellem den 16. juli kl. 20.00 og den 17. juli kl. 09.00