Østjyllands Politi: Nyt fra Aarhus - tirsdag den 29. september

dato

Aarhus er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Grundlovsforhør i Retten i Aarhus kl. 11.15

Østjyllands Politi fremstiller tirsdag kl. 11.15 en 38-årig mand, der sigtes for vold mod vidner ved gentagne gange at have slået en 56-årig kvinde i ansigtet og taget hårdt fat om hendes hals med henblik på at få hende til at trække en tidligere voldsanmeldelse mod ham tilbage. Episoden fandt sted mandag aften kl. 22.59 på en adresse i Egå


**

 

Stjålet cykel blev sat til salg på DBA

En 31-årig mand kontaktede mandag politiet, da han opdagede, at hans racercykel, som var blevet stjålet, var sat til salg på Den Blå Avis. Den 31-årige tog kontakt til sælgeren og aftalte at mødes. En patrulje mødte op på det aftalte tidspunkt mandag eftermiddag og mødte her den dreng, som havde sat cyklen til salg. Han kunne fortælle, at cyklen var sat til salg for en ven – en 15-årig dreng.

Patruljen kørte derfor hen og fik en snak med den 15-årige og dennes mor. Den 15-årige fortalte, at de havde fundet cyklen ved en container i fredags og havde besluttet sig for at sælge den. Den 15-årige blev sigtet for hæleri.


**

 

Vred mand ville slås med tilfældige

En 45-årig kvinde kom mandag kl. 19.54 kørende ad M.P. Bruuns Gade i Aarhus, da hun så flere personer i slagsmål foran Burger King på hjørnet af Banegårdspladsen. Kvinden kontaktede derfor politiet. Mens hun ventede på patruljens ankomst, så hun, at tre af de fire personer i slagsmålet løb væk fra stedet. Den sidste, en 29-årig mand, gik videre på Park Allé, hvor han kort efter kom i slagsmål med tre nye personer.

Betjentene ankom kort efter til stedet. De tre personer, som havde været i det sidste slagsmål med den 29-årige, fortalte, at de havde stået og ventet på bussen, da den 29-årige helt umotiveret havde overfaldt dem.

Den 29-årige blev anholdt og sigtet for forstyrrelse af den offentlige orden samt for besiddelse af en mindre mængde narko. Den 29-årige var dog fortsat aggressiv og udadreagerende, og fik undervejs slynget skældsord mod begge betjente. Han fik derfor tilføjet to sigtelser for fornærmelser mod politifolk.


**

 

Stak af fra politiet med narko i lommen

Natten til tirsdag kl. 00.13 kørte en patrulje rundt ved Torpevænget i Aarhus V. Her mødte de en 22-årig mand til fods, som de gerne ville i kontakt med. Trods flere formaninger om at standse, forsøgte den 22-årige dog at stikke af. Betjentene eftersatte ham og indhentede ham kort efter, og i hans jakkelomme fandt de en pose med en mindre mængde narko. Den 22-årige blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse af narko.


**

 

Brand i køkken på Europaplads

Politi og brandvæsen kørte mandag kl. 20.22 til Europaplads i Aarhus, hvorfra der var anmeldelse om brand i et køkken i en etageejendom.
Alle personer blev hurtigt evakueret og trafikken afspærret på Dynkarken i begge retninger. Kort efter kunne brandvæsnet indsatsleder oplyse, at branden var slukket.

Branden var tilsyneladende opstået i en emhætte og havde givet kraftig røgudvikling samt sodskader op af væggen over komfuret. Ingen personer kom til skade ved branden.


**

 

Specialpatruljen fandt skunk i fryser

Mandag formiddag kl. 10.00 bankede betjente fra Specialpatruljen på døren hos en 54-årig mand på en adresse i Ørsted på Norddjurs. Den 54-årig mente ikke, han havde noget ulovligt i huset, men i mandens fryser og køleskab fandt betjenten over et kilo skunk, som blev beslaglagt. Den 54-årige blev sigtet for besiddelse af narko.


**

 

Sigtet for narkobesiddelse

En opmærksom borger gjorde mandag politiet opmærksom på mistanke om, at der blev solgt narko fra en bil ved Århus Kollegiet i Brabrand. En patrulje tog derfor mandag eftermiddag kl. 17.59 hen til stedet, hvor de ganske rigtig fandt bilen.

I bilen sad tre mænd på hhv. 22, 19 og 26 år. I lommen på den 26-årige fandt betjentene en mængde narko, og han blev derfor sigtet for narkobesiddelse.


**

 

Færdsel

Mandag kl. 12.58 skete der et færdselsuheld på Egå Havvej i Egå. En 77-årig mandlig bilist blev påkørt bagfra af en anden bil, der blev ført af en 33-årig kvinde. Kvinden blev sigtet for ikke at holde nok afstand til forankørende.

Mandag kl. 21.20 skete der et færdselsuheld på Gudrunsvej i Brabrand. En 28-årig mand blev påkørt af en anden bil, hvorefter føreren af den anden bil stak af fra stedet.

Mandag kl. 23.03 blev en 32-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spiritus- og narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Mariagervej i Randers NV.

Natten til tirsdag kl. 01.20 blev en 37-årig mandlig knallertkører anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Steen Blichers Gade i Randers C.

Tirsdag morgen kl. 05.30 ville en patrulje standse en bil på Nyvangsvej i Randers NV i forbindelse men en rutinekontrol. Bilisten ønskede dog ikke at standse – heller ikke da betjentene aktiverede både horn og lygter. Det førte til en kort eftersættelse, som endte ved Hobrovejens Skole, hvor føreren af bilen ikke kunne komme videre, da en lastbil holdt i vejen. Da betjentene tog kontakt til den 49-årig mand bag rattet lød hans forklaring, at han havde meget travlt på vej på arbejde, og derfor ikke havde tid til at blive standset af politiet. Den 49-årige mand fik så lov til at køre på arbejde med en sigtelse i hånden for ikke at have efterkommet politiets anvisninger.

 

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt 14 indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

På J. Søndergaards Vej i Højbjerg begået fredag den 25/9 kl. 14.00
På Dr. Margrethes Vej i Aarhus N begået mandag den 28/9 mellem kl. 01.00 og kl. 08.00
På Nobilislunden i Randers SØ begået mellem torsdag den 24/9 kl. 10.45 og fredag den 25/9 kl. 12.45
På Vestre Bakkevej i Randers C begået mellem onsdag den 23/9 kl. 00.00 og mandag den 28/9 kl. 08.45
På Dyrehavevej i Grenaa begået mellem onsdag den 23/9 kl. 11.30 og torsdag den 24/9 kl. 08.00
På Mosevej i Ørsted begået mellem onsdag den 23/9 kl. 17.00 og lørdag den 26/9 kl. 12.30
På Blenstrupvej i Gjerlev J begået mellem lørdag den 12/9 kl. 12.00 og lørdag den 26/9 kl. 16.00
På Askelunden i Odder begået mandag den 28/9 mellem kl. 09.50 og kl. 11.20
På Bakkefaldet i Aarhus V begået mellem søndag den 27/9 kl. 09.00 og mandag den 28/9 kl. 13.30
På Paludan-Müllers Vej i Aarhus V begået mellem torsdag den 24/9 kl. 14.00 og mandag den 28/9 kl. 14.00
På Bispevej i Viby J begået mellem tirsdag den 22/9 kl. 16.00 og torsdag den 24/9 kl. 16.00
På Viborgvej i Aarhus Vest begået mandag den 28/9 mellem kl. 06.30 og kl. 15.30
På Fuglesangs Allé i Aarhus Vest begået mandag den 28/9 mellem kl. 14.40 og kl. 16.30
På Anker Jensens Vej i Åbyhøj begået tirsdag den 29/9 kl. 01.56

Kilde: Østjyllands Politi