Østjyllands Politi: Seneste nyt fra Aarhus - lørdag den 23. januar

Profilbillede
dato

Aarhus er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Der er ingen fremstillinger i grundlovsforhør i dag.

Vanvidsbilist

Fredag kl. ca. 18:00 målte én af vores fotovogne, der stod opstillet på Søren Frichs Vej i Aabyhøj, en personbil med en hastighed på ikke mindre en 124 km/t, hvor det højst er tilladt at køre 50 km/t. Vi aktiverede vore patruljer med at finde køretøjet, hvilket lykkedes ca. ½ time senere. Vi har nu sigtet en 25-årig mand fra Aarhus for forholdet, og har beslaglagt hans bil med henblik på konfiskation. 

Overtrædelse af forsamlingsforbud - ulovligt ophold
Fredag, kl. 23:15 foretog vore patruljer kontrol hos Café Barcelona i Brabrand. Her blev der antruffet 13 personer, hvilket er en overtrædelse af de aktuelle forbud i forbindelse med Covid-19 situationen. Alle personer blev sigtet for overtrædelsen - inkl. ejer, der var på stedet og oplyste, at han holdt åbent. 

Færdsel:
Fredag kl. 22:53 blev en 19-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Hagenstrupvej i 8860 Ulstrup.

Fredag kl. 10:55 blev en 31-årig kvindelig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da hun blevet standset af en patrulje på Bakkevej i 8870 Langå.

Fredag kl. 16:41 blev en 23-årig kvindelig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da hun blevet standset af en patrulje på Fjældevænget i 8210 Århus V.

Fredag kl. 18:00 blev en 25-årig mandlig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da han blevet standset af en patrulje på Søren Frichs Vej i 8230 Åbyhøj.

Fredag kl. 20:05 blev en 29-årig mandlig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da han blevet standset af en patrulje på Hejredalsvej i 8220 Brabrand.

Lørdag kl. 00:23 blev en 36-årig kvindelig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da hun blev standset af en patrulje på Bjødstrupvej i 8270 Højbjerg.

Der er i det seneste døgn anmeldt tre antal indbrud i privatbeboelse i Østjyllands Politikreds.
På Due Odde i 8210 Århus V begået mellem den 10/1 kl. 13:00 og den 22/1 kl. 17:45.
På Kasted Byvej i 8200 Århus N begået mellem den 17/1 kl. 17:00 og den 22/1 kl. 22:10.
På Villadsgyde i 8400 Ebeltoft begået mellem den 22/1 kl. 17:30 og den 23/1 kl. 02:25.


Med venlig hilsen 

Flemming V. Lau, vagtchef
 
Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Østjyllands Politi.
Kilde: Østjyllands Politi