Aarhus er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Der er pt. ingen planlagte fremstillinger i grundlovsforhør.
**
Politiet søger personer med kendskab til brand i Støvring
Østjyllands Politi vil gerne i kontakt med personer, der kan have viden om en brand i en villa på Murhusbakken i Støvring natten til lørdag.
Lørdag den 24. juli kl. 01.40 kørte brand og politi til adressen i Støvring nord for Randers. Ved ankomst var der høje flammer i huset, som udbrændte helt før brandvæsnet fik ilden under kontrol. Huset er et dødsbo, og ingen personer kom til skade ved branden.
Politiet har siden efterforsket branden og været til stede på adressen for at undersøge brandstedet. Den indledende efterforskning tyder på, at branden kan være påsat.
På overvågningsvideo sikret fra området ses en personbil, som ankommer til adressen ad Kronjydevej få minutter før branden starter. Videoen viser desuden en person, som stiger ud af bilen og går via indkørslen mod huset.
Hvis du har kednskab til personen eller anden viden om branden, vil vi gerne høre fra dig på tlf. 114.
**
Bil beslaglagt efter vanvidskørsel
En 18-årig mandlig bilist blev onsdag kl. 17.24 i en trafikkontrol på Sintrupvej i Brabrand målt til at køre mindst 105 km/t, hvor den tilladte hastighed var 50 km/t.
Den 18-årige blev standset umiddelbart efter og gjort opmærksom på, at på grund af den høje hastighed blev hans kørsel vurderet som vanvidskørsel. Han fik derfor din førerret administrativt inddraget på stedet. Bilen, som ikke var hans egen, blev desuden beslaglagt med henblik på konfiskation.
**
Brand i bil på ladvogn
Onsdag aften kl. 20.29 var en ladvogn med 3 biler bagpå på vej ud af Aarhus via Randersvej, da den ene bil brød i brand. Politi og brand var hurtigt på stedet og ilden, som var opstået i førerhuset på den pågældende bil, kom under kontrol. Ingen kom til skade.
**
Færdsel
Onsdag kl. 08.42 skete der et færdselsuheld På Nordjyske Motorvej i sydgående retning ved afkørslen til Hinnerup. En 38-årig kvindelig bilist mistede kontrol over sin bil, da hun skulle køre af ved afkørslen, påkørte et vejskilt og endte i rabatten. Kvinden kom ikke umiddelbart alvorligt til skade.
Onsdag kl. 11.47 skete der et færdselsuheld på Mejbyvej i Egå. En 72-årig mandlig bilist, som kom kørende i nordgående retning overså og påkørte en 39-årig mandlig bilist, som holdt stille for at køre på tilkørselsrampen til motorvejen. Begge mænd blev kørt på hospitalet med smerter i nakken.
En 18-årig mandlig bilist blev onsdag kl. 12.59 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset på Djurslandsmotorvejen ved Aarhus Nord. Den 18-årige blev desuden sigtet for kørsel uden førerret.
Onsdag kl. 13.56 skete der et færdselsuheld Aarhus Syd Motorvejen ved Hasselager, da en 26-årig kvindelig bilist mistede herredømmet over sin bil på grund af kraftig regn og påkørte et autoværn. Den 26-årige kvinde kom ikke umiddelbart alvorligt til skade.
Onsdag kl. 14.12 skete der et færdselsuheld på Fladbrovej i Randers, da en 29-årig mandlig bilist påkørte en forankørende, 49-årig mandlig bilist i forbindelse med en opbremsning. Ingen kom umiddelbart til skade i uheldet.
En 20-årig mandlig bilist blev natten til torsdag kl. 00.35 anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset i en rutinekontrol på Vårkjærvej i Viby.
En 26-årig mandlig bilist blev natten til torsdag kl. 01.01 anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Hobrovej i Randers. Den 26-årige promille blev på stedet målt til at være så høj, at han fik førerretten inddraget på stedet.
**
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt syv indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds:
På Damagervej i Viby begået mellem den 27/7 kl. 21.00 og den 28/7 kl. 07.50
På Gl. Frijsenborgvej i Hammel begået mellem den 27/7 kl. 21.00 og den 28/7 kl. 10.30
På H.C. Andersens Vej i Randers begået mellem den 24/7 kl. 15.00 og den 28/7 kl. 12.40
På Brødregade i Randers begået den 28/7 kl. 13.00
På Brødregade i Randers begået den 28/7 kl. 13.00
På Præstegårdsvej i Hinnerup begået mellem den 21/7 kl. 21.00 og den 28/7 kl. 17.50
På Vibyvej i Åbyhøj begået mellem den 28/7 kl. 13.00 og den 29/7 kl. 03.00