Fredag eftermiddag kl. 15:15 modtog politiet en anmeldelse om en ophidset og konfliktsøgende mand, der chikanerede forbipasserende på Banegårdspladsen i Aarhus. Den 35-årige mand, der kom fra Kolding, var både påvirket og uden for pædagogisk rækkevidde, hvilket gjorde det umuligt at tale ham til fornuft.
Politiet valgte at anholde manden, som efterfølgende sov rusen ud i detentionen. Han blev løsladt senere samme aften.