Østjyllands Politis Udlændingesektion gennemførte en aktion i det nordlige Aarhus, hvor de havde fået oplysninger om, at der blev drevet bordel under ulovlige forhold. Politiet ankom til adressen kl. 18.20 og traf to kvinder fra Thailand, henholdsvis 35 og 51 år gamle.
Kvinderne blev anholdt og sigtet for ulovligt ophold i Danmark samt for at udføre ulovligt arbejde. Udlændingestyrelsen skal nu vurdere, om kvinderne skal udvises, mens Center Mod Menneskehandel skal undersøge, om de kan have været udsat for menneskehandel.