Rolig aften i Bispehaven – politiet fortsat opmærksomme

dato

Østjyllands Politi havde på baggrund af onsdagens uroligheder i Bispehaven også torsdag et særligt fokus på bydelen i det vestlige Aarhus, hvor der var synligt politi til stede gennem det meste af aftenen og natten. 

Alt forløb dog roligt, og politiet noterede ingen sigtelser eller uroligheder i området.

Østjyllands Politi er stadig i gang med at efterforske onsdagens hændelser og skal blandt andet se en del videoovervågning igennem for eventuelt at kunne identificere yderligere gerningsmænd til urolighederne. 

De kommende dage vil politiet fortsat være ekstra synligt til stede i og omkring Bispehaven, og der er tæt dialog med Aarhus Kommune i forhold til forebyggende indsatser. 

**

Kilde: Østjyllands Politi