En patrulje kørte tirsdag kl. 15.06 til en parkeringskælder på Otte Ruds Gade i Aarhus N efter en anmeldelse om, at nogle mænd havde solgt stoffer på stedet.
Betjentene fik mistanke til to mænd, der sad i en bil i kælderen, og den mistanke blev stærkere, da betjentene kunne lugte hash, da de nærmede sig bilen.
Mændene steg ud, da politiet kom, og i den forbindelse kunne betjentene se, at der pludseligt faldt flere salgsposer med kokain ned på jorden, da den ene, en 25-årig mand, kom ud af bilen.
Den 25-årige mand nægtede at have noget med poserne at gøre, men han blev anholdt og sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.
Der blev ud over kokainen fundet lidt hashrester i bilen, men der var umiddelbart ikke grundlag for at sigte den anden mand for noget.
**
Sigtet for at ville sælge kokain
Kilde: Østjyllands Politi