Smed kokain ud af vinduet og havde en totenschlæger i bilen

Profilbillede
dato

Tirsdag kl. 19:25 kørte en patrulje bag en bil ved Engparken i Åbyhøj, da føreren pludselig smed to poser med kokain ud af vinduet. Betjentene fik standset bilen og tog kontakt til den 22-årig mandlige fører, der oplyste at han ikke havde noget kørekort. Han blev derfor både sigtet for kørsel uden førerret og for besiddelse af de to poser kokain. 

I bilen sad desuden to mænd på 23 og 24 år, og de blev alle tre gjort bekendt med, at politiet ville visitere dem og ransage bilen. Den 22-årige fører af bilen blev fundet i besiddelse af et større kontantbeløb, og da det viste sig, at han skylder penge til politiet, blev en del af pengene konfiskeret. 

Ved gennemgang af bilen fandt betjentene en totenschlæger, som den 22-årige mand erkendte tilhørte ham. Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven. 

Kilde: Østjyllands Politi

Kilde: Østjyllands Politi