Civilklædte betjente fra Østjyllands Politis specialpatrulje fik torsdag kl. 18.48 øje på noget, der lignede en handel med stoffer på Sejrøgade i Aarhus C.
En mand gik søgende rundt, inden han satte sig ind på passagersædet i en bil, hvor han gav en pengeseddel til manden bag rattet og fik en lille pose retur.
Da manden gik ud fra bilen igen kort efter, blev han anholdt og visiteret, og da betjentene fandt en klump hash på ham, blev han sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. Imens foretog nogle andre betjente anholdelse af bilens fører, der blev sigtet for salg af narkotika.
Under ransagning af bilen fandt betjentene noget hash, skunk og nogle tusinde kroner i kontanter. Både penge og stoffer blev beslaglagt.
**
Specialpatruljen opdagede hashhandel
Kilde: Østjyllands Politi