Østjyllands Politi modtog tirsdag kl. 18.04 en anmeldelse om et færdselsuheld i krydset ved Østbanetorvet og Skovvejen i Aarhus C.
En 55-årig mandlig bilist kørte i sydlig retning og foretog et højresving ad Østbanetorvet, hvor han påkørte en halvmur af sten. Den 55-årige mand kom ikke til skade ved uheldet.
Politiet vurderede, at bilisten var påvirket af alkohol, og en test viste, at hans promille var over 2,0. Bilistens bil blev beslaglagt med henblik på konfiskation, og han blev sigtet for spirituskørsel og anholdt.