Østjyllands Politis specialpatrulje besøgte tirsdag morgen en adresse i Aarhus V efter et tip om mulig narkotika. Under ransagningen fandt betjentene salgsposer med kokain og flere tusinde kroner i kontanter.
Den 33-årige mandlige beboer blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg. Fundet førte til en ransagning af en anden adresse, som manden også er tilknyttet.
Her blev der også fundet kokain og kontanter, som blev beslaglagt.