Storstilet færdselskontrol i Aarhus resulterede i 54 sigtelser

dato

Torsdag eftermiddag og aften gennemførte Færdselssektionen hos Østjyllands Politi en omfattende færdselskontrol i Aarhus. Kontrollen førte til, at 54 personer blev sigtet for i alt 71 forseelser.

Under kontrollen blev en 27-årig mand anholdt på Viborgvej i Aarhus Vest. Han kørte over for rødt lys, selvom han var frakendt førerretten, og han testede positivt på en narkometertest. Manden var desuden i besiddelse af ulovlige Tramadol-tabletter og blev sigtet for besiddelse af narko. Han blev taget med til udtagelse af en blodprøve.

En 28-årig mandlig bilist blev også anholdt, da han havde fæstnet sikkerhedsselen bag om ryggen og testede positivt for narko. I hans bil fandt politiet 66 gram hash og skunk samt et større kontantbeløb. Manden blev sigtet for besiddelse af narko, og Skattestyrelsen blev kontaktet angående hans gæld til det offentlige. En del af hans penge blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

Aftenens sigtelser fordelte sig således:

  • 3 x narkokørsel i personbil
  • 2 x kørsel uden førerret
  • 2 x kørsel i frakendelsestiden
  • 9 x hastighed - heraf to til betinget frakendelse og fem til klip
  • 5 x kørsel for rødt lys (klip)
  • 7 x ulovlig overhaling (klip)
  • 3 x tæt kørsel til forankørende
  • 10 x brug af håndholdt mobiltelefon (klip)
  • 13 x ej benyttet sikkerhedssele
  • 1 x barn under 15 år ej korrekt fastspændt (klip)
  • 4 x manøvreforseelser
  • 12 x andre sager - herunder div. med el-løbehjul uden brug af hjelm mv.
Kilde: Politiets Døgnrapport