Torsdag eftermiddag og aften gennemførte Færdselsafdelingen ved Østjyllands Politi i samarbejde med Motorstyrelsen en omfattende færdselskontrol i det vestlige Aarhus. Kontrollen fokuserede på køretøjer, der er helt eller delvist afgiftsfritaget, herunder udenlandske køretøjer, varebiler og taxaer.
I alt blev seks køretøjer udtaget til nærmere undersøgelse. En 27-årig bilist i en Audi fik en uheldig hovedrolle, da han blev standset efter at have filmet en politiaktion med sin mobiltelefon, mens han kørte. Han blev sigtet for brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen og kan se frem til en bøde og et klip i kørekortet.
Den samlede indsats resulterede i 39 sager fordelt på 36 sigtede. Blandt sagerne var der blandt andet:
- 1 x fremkørsel for rødt lys (klip)
- 3 x brug af håndholdt mobiltelefon (klip)
- 5 x hastighedsovertrædelse i byzone (klip)
- 1 x hastighedsovertrædelse mere end 60 % (kørselsforbud grundet førstegangserhverver)
- 1 x overtrædelse af ubetinget vigepligt (klip)
- 2 x kørsel uden førerret
- 2 x kørsel i narkotikapåvirket tilstand
- 1 x manglende anvendelse af styrthjelm (lille knallert)
- 1 x overtrædelse af taxiloven
Kontrollen viser, at der fortsat er behov for opmærksomhed på færdselsloven i Aarhus, og politiet vil fortsætte med at gennemføre lignende indsatser fremover.