En kvik borger opdagede søndag morgen kl. 7.25, at to mænd var i færd med at fylde lommer og tasker med parfumer i en taxfree-shop i Aarhus Lufthavn i Tirstrup.
Da mændene gik fra butikken uden at betale, fik kvinden fat i en medarbejder i lufthavnen, og politiet blev kontaktet.
Mændene blev kort efter anholdt, og under visitationen af dem fandt betjentene i alt 15 parfumer, der var gemt i lommer og tasker.
De to mænd er rumænske statsborgere, og de fik derfor en straksbøde, der skulle betales med det samme. Derudover tilbageholdes de nu på Udlændingeloven, mens Udlændingestyrelsen vurderer, om mændene skal sendes hjem.
**
To mænd tilbageholdes efter parfumetyveri
Kilde: Østjyllands Politi