Tirsdag kl. 14.24 rykkede brandvæsen og politi ud til en brand på Holme Parkvej i Højbjerg. En borger havde anmeldt branden, efter at have observeret røg stige op fra taget.
Ved ankomsten fandt brandvæsnets røgdykkere en 100-årig kvinde død i sit hjem. Årsagen til branden er endnu ukendt, men der er ingen tegn på en kriminel handling.
De pårørende til den afdøde kvinde er blevet underrettet om den tragiske hændelse.