Tragisk hændelse på havnen i Aarhus

dato

Søndag aften kl. 23.53 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en bil var kørt ud over bassinkanten ved Sydhavnsgade i Aarhus C. Flere patruljer og redningsfolk blev straks sendt til stedet.

Vidner i området havde overværet episoden, og kort tid efter blev en 65-årig mand hjulpet op fra vandet. Der blev forsøgt livreddende førstehjælp, men manden blev kort tid efter erklæret død af en læge på stedet.

Politiet formoder, at der hverken er tale om en kriminel handling eller en ulykke, men derimod en tragisk hændelse. De pårørende er underrettet, og Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen.

Kilde: Politiets Døgnrapport