Uro på Klostertorvet: Kærestepar anholdt

Profilbillede
dato

Østjyllands Politi fik mandag kl. 23:05 en anmeldelse om, at der var uro på Klostertorvet i Aarhus, hvor flere personer råbte og skabte utryghed. En patrulje kørte til torvet, hvor de traf fire personer, som var berusede, meget højrøstede og sang og råbte. 

De blev bedt om at dæmpe sig, og de lovede, at de nok skulle være rolige. Men idét betjentene var ved at forlade stedet, begyndte en 24-årig kvinde at råbe ud over pladsen. Hun blev derfor bortvist af betjentene, men da hun nægtede at forlade stedet, blev hun anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden. 

En 31-årig mand, som præsenterede sig som kæreste til den 24-årige, blev voldsomt utilfreds med anholdelsen og råbte adskillige skældsord mod betjentene, mens han gik hen imod dem. 

Han endte derfor ligesom sin kæreste med en anholdelse og en sigtelse for forstyrrelse af den offentlige orden. 

Kilde: Østjyllands Politi

Kilde: Østjyllands Politi