Utryghedsskabende adfærd i Aarhus C fører til frihedsberøvelse

dato

Natten til fredag kl. 03.30 blev politiet tilkaldt til en beværtning i Fiskergyde i Aarhus C, hvor en dørmand havde brug for assistance til at bortvise en gæst. Gæsten, en 25-årig mand, var konfronterende over for dørvagterne og forsøgte at komme i slagsmål med folk på gaden.

Det var fjerde gang samme aften og nat, at politiet var i kontakt med den 25-årige, som tidligere havde udvist utryghedsskabende adfærd. Han var blevet bortvist fra en anden beværtning tidligere og havde 25 minutter før hændelsen i Fiskergyde fået en sigtelse for at råbe fornærmelser imod betjentene.

Da betjentene bad den 25-årige om at stille sin øl fra sig, kastede han den ned i jorden og fortsatte sin opfarende og konfronterende adfærd over for patruljen. For at opretholde ro og orden og forhindre flere forstyrrelser blev han frihedsberøvet i henhold til politiloven.

Under indtransporten til politistationen råbte han grimme og fornærmende ord efter betjentene, hvilket resulterede i yderligere sigtelser for fornærmelser og trusler mod polititjenestemænd.

Kilde: Østjyllands Politi