Voldsepisode i Aarhus: Mand fundet med flænge i hovedet

dato

Mandag kl. 15.54 modtog politiet en anmeldelse fra en borger i Aarhus, der havde observeret et par mænd komme ud fra et buskads ved Åbrinkvej. Den ene af mændene havde fået en stor flænge i hovedet, og det virkede som om, de to mænd havde været oppe at slås.

En patrulje blev sendt til stedet og traf en 36-årig mand, som blødte fra hovedet. Blødningen var formentligt opstået efter et slag med en genstand. Den 36-årige var umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade.

Det tyder på, at den 36-årige var raget uklar med en bekendt. Østjyllands Politi har en god formodning om, hvem den anden mand er, og efterforsker nu sagen nærmere.

Kilde: Politiets Døgnrapport