Voldsepisode på Åboulevarden fører til grundlovsforhør i Aarhus

dato

Ved Retten i Aarhus finder der i dag kl. 12.00 et grundlovsforhør sted, hvor anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller en 28-årig mand. Den 28-årige, som er bosiddende i Horsens, er sigtet for vold begået i nattelivet på Åboulevarden i det centrale Aarhus.

Voldsepisoden fandt sted natten til fredag, hvor Østjyllands Politi modtog anmeldelsen kl. 03.08. Den 28-årige blev anholdt på stedet ved politiets ankomst, efter at have slået en 26-årig mand flere gange i hovedet med knyttet hånd og taget halsgreb på ham. Den 26-årige havde flere synlige og nyligt påførte skader, men var ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade.

Den 28-årige er tidligere kendt for lignende volds-kriminalitet, og anklagemyndigheden vil i dag anmode om varetægtsfængsling med henblik på at forhindre gentagelsestilfælde.

Kilde: Østjyllands Politi
Mest læste artikler