18-årig fra Aarhus idømt fængselsstraf for narko og trusler

dato

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstillede torsdag kl. 09.00 en 18-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Den unge mand var sigtet for besiddelse og salg af narko samt for at have fremsagt trusler på livet mod en ansat i et supermarked i Aarhus C den 29. august sidste år.

Anholdelsen fandt sted onsdag formiddag kl. 09.24 på mandens bopæl i det centrale Aarhus, hvor Østjyllands Politis Specialpatrulje mødte op med en ransagningskendelse fra retten. Under ransagningen blev der fundet narko i form af kokain og MDMA, flere tusinde kroner i kontanter, som formodes at stamme fra salg af narko, samt flere forskellige dopingenheder. Penge og stoffer blev beslaglagt.

Under grundlovsforhøret erkendte den 18-årige sine handlinger og blev idømt en straksdom på ni måneders ubetinget fængsel. Han modtog dommen og blev løsladt med henblik på senere indkaldelse til afsoning.

Kilde: Østjyllands Politi
Opslag fra vores lokale erhvervAnnoncørbetalt indhold