22-årig mand anholdt efter flugt fra politiet i Aarhus

dato

Mandag aften blev en 22-årig mand anholdt og sigtet af politiet i Aarhus, efter han forsøgte at løbe fra betjente. Hændelsen fandt sted kl. 17.32, da en patrulje fra lokalpolitiet i Aarhus Vest fik øje på manden, som parkerede sin bil på en tankstation på Hasle Centervej i Aarhus V.

Da manden steg ud af bilen og betjentene rettede henvendelse til ham, satte han i spurt væk fra stedet. Betjentene løb efter og indhentede ham kort tid efter, hvor de lagde ham i håndjern.

Ved en efterfølgende undersøgelse af mandens bil fandt politiet 60 flasker med lattergas. Siden sidste år har det været ulovligt at have lattergas med på offentlige steder. Lattergasflaskerne blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion, og manden blev sigtet på stedet.

Kilde: Politiets Døgnrapport