22-årig mand anholdt i Brabrand for kørsel uden førerret og besiddelse af narko

dato

Natten til mandag kl. 01.16 tog en patrulje fra Østjyllands Politi kontakt til føreren af en personbil på Edwin Rahrs Vej i Brabrand. Bilen blev ført af en 22-årig mand, som ikke havde noget kørekort og derfor blev sigtet for kørsel uden førerret.

Politiet havde mistanke om mulig besiddelse af narko, og en ransagning af bilen afslørede en plasticpose under kølerhjelmen med flere mindre poser indeholdende narko i form af hash og skunk. Den 22-årige mand blev derfor også sigtet for besiddelse af narko og anholdt.

Hash og skunk blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion.

Kilde: Politiets Døgnrapport